Teatrets historie

Det startede i 1953
Grenaa Amatørteater tog sin begyndelse i en tid præget af beskeden økonomi. Vi mødtes rundt om i hjemmene for at øve på stykkerne. Nogle få gange før en premiere, kunne vi få lov til at bygge scenen op i Pavillonen. Så tog man sin termokande og vanille kranse med, og blev ved indtil det sad. Ofte kunne klokken blive over midnat.

I halvfjerdserne var der optrædende mange forskellige steder: Friluftsforestillinger i Museumsgården; Auning; Langå, på stadion; Ebeltoft og Gjerrild Kro.

 

I de glade firser dage
Senere i 1980, fik vi base på Grenaa Østre Skole, hvor vi i konkurrence med byens andre foreninger, søgte om lov til at bruge festsalen. Mangen en amatørskuespiller har haft deres debut her.

Vi begyndte så småt, at indrette lokalerne til eget brug. Vi havde allerede på dette tidspunkt en del lamper, forstærkere og gamle kulisser, som vi kilede ind, hvor det kunne lade sig gøre.

Det var en stor dag, da vi overtog loftet efter Civilforsvaret. Nu blev der plads til hele garderoben. Og det var i denne periode at medlemsskaren voksede og vi begyndte at spille musicals. Fra 1982 tog vi springet og optrådte fast i Kino med de store forestillinger for flere tusinde tilskuere.

Skolens pladsbehov voksede også, hvilket så betydede for os, at det var på tide, at vi fandt andre øvelokaler.

 

Så fik endelig vores eget hus: Remisen
I 1993 kom vi over i Momme & Sechers gamle saltlager (på det tidspunkt Sparekassen SDS) ved krydset Østergade/Rosengade. Bygningen blev revet ned kort efter vejomlægningen.

Vi havde gennem de sidste år bearbejdet kommunen for at få nogle lokaler, der passede i størrelse. Og pludselig hed det sig, at vi kunne stille vores kulisser i Remisen på den nedlagte Gjerrild bane. Remisen var oplagsplads og garage for kommunens entreprenørafdeling. Den var fuld af gamle sneskrabere og ganske faldefærdig. Man kunne bogstavelig talt se ud gennem væggene.

Da viste sammenholdet i Grenaa Amatørteater sig fra sin fineste side. I løbet af et par år fik vi bygningen renoveret for egne midler og med eget arbejde. Ikke noget med offentlige tilskud her! Der blev muret om, fuget vægge, væltet mure, lagt nyt gulv, tagspær og malet overalt. Alle installationer blev renoveret, og der kom ny ledningsføring til vores lys og lyd. Vi fik et rigtig dejligt, moderne og velegnet teaterhus ud af det. I daglig tale kaldet teaterhuset Remisen.

 

Da vi mistede Remisen
Stor var sorgen, da kommunen i 1998 meddelte os, at man havde planer om at sælge Remisen. Nabovirksomheden ville gerne udvide, og remisegrunden var den eneste mulighed. Gennem langvarige forhandlinger blev forskellige alternativer drøftet. Det var det store samtaleemne i byen i det efterår. Selv en underskriftindsamling med flere tusinde underskrifter blev det til. Vi ville meget nødigt bort. Her havde vi vort hjem, vort hjerteblod, men ud det skulle vi.

Kommunen var positiv for at kompensere for ombygningen, og tilbød lokaler i den ombyggede Grenaa Hallen (nu Kulturhuset Pavillonen), hvor vi flyttede ind i 2000. Grenaa Amatørteater har nu til huse her i 3 etager. I nyindrettede lokaler. Det kostede igen en bondegård at udstyre lokalerne teknisk. Så vi må sige, at vi er glade for de forskellige sponsorer! Vi selv var meget flittige med, at tage ud og optræde, så vi kunne tjene nogle penge.
Vi bygger fortsat på, at få lokalerne til at være 100 % teateregnede.